2023-02-20 11:00

Hillerøds nyere historie ved forfatter, Lennart Weber

I 1987 blev Hillerød udråbt som et hul i jorden af en fremtidsforsker på Københavns Universitet. Kort forinden havde Junior Chamber udgivet en rapport med hård kritik af byens handelsliv. Vi havde mistet den gamle status som Nordsjællands vigtigste handelsby, og rapporten viste, at Hillerød-borgerne foretog op imod halvdelen af deres indkøb i Lyngby Storcenter og Helsinge Brugs. Det vækkede byens aktive ildsjæle og sammen med politikerne fik de vendt udviklingen. Hillerød blev kåret som årets by, årets miljøkommune, og vi fik Slotsarkaderne, der i 1993 blev kåret som Europas smukkeste indkøbscenter. Kommunen købte Statens Forsøgsgårde, der nu rummer Novo Nordisk, Fujifilm, Ellab, FOSS m.v. Vi fik en slotsfestival med store koncerter på Frederiksborg Slot og vi fik Hillerød Kræmmermarked. I 2005 blev Hillerød regionshovedstad, og om få år åbner det nye supersygehus i Favrholm med S-tog, fodboldstadion og boliger.

Jensens Bøfhus

Slotsgade 67, Hillerød, Danmark

Venteliste

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.