“Spion, Zionist og Forræder”
Sarah Arnd Linder er 38 år og datter af en israelsk far og en dansk mor. Hun er vokset op i Danmark, Schweiz, Frankrig og Belgien og har boet i Israel i 17 år. For nyligt er Sarah Arnd Linder flyttet til Danmark bl.a. grundet situationen i Israel og Gaza.
Sarah Arnd Linder har en Bachelor i ‘Government, Diplomacy and Strategy’ fra 2009, og en Master fra Tel Aviv University i ‘History of the Middle East’ fra 2014, hvor hun også lærte sig arabisk.
Siden sit ophold i Israel har Sarah Arnd Linder været interesseret i konflikten og den politiske situation i området, men især kvinders forhold til konflikten.
“Som kvinde er jeg selv blevet direkte og indirekte påvirket af konflikten”.
I 2015 begynder Sarah Arnd Linder at interviewe israelske jødiske og palæstinensiske kvinder i området om, hvordan konflikten har påvirket deres liv, i projektet ‘Political is Personal – PiP’.
Foredraget ‘Spion, Zionist og Forræder’ har udgangspunkt i empati for både jøder og palæstinensere, og handler om at kunne navigere i mudderkastning, som gør det svært ikke at censurere sine holdninger i en krigstid.